GLAiD- knæ / hofte

GLAiD står for “Godt Liv med Artrose i Danmark”
GLAiD-kursus er et forløb af 6 ugers varighed med 2 træninger om ugen af 1 times varighed, en undervisning og en re-test efter endt træningsforløb.

Før opstart vil du blive kaldt ind til en undersøgelse, hvor vi sammen vil finde ud af, om det er den rigtige løsning for dig. Du vil blive undersøgt, og der laves nogle tests, som vil danne grundlag for, om du opnår forbedringer efter endt træningsforløb.

Udover træningen vil du også blive undervist i, hvad det vil sige at have artrose. Hvad er der sket med dit led, leddets opbygning, hvorfor gør det ondt? Er det godt at bruge bandager/skinner? Risikofaktorer? mm.

Kurset har til formål, at du helst skal undgå en operation eller udskyde den længst muligt. Dette opnås ved en bedre forståelse for, hvad der er i vejen, hvordan du bruger dit led mest hensigtsmæssigt, og får trænet dine muskler op kvalitativt, så de er i stand til at holde dit led på plads.

12 uger, med start før påske, meget ondt i venstre knæ. 12 uger efter, er smerte fortaget og muskulatur styrket. Kan varmt anbefales.

Jeg kan varmt anbefale GLAiD kurset, man får styrket sine muskler, man får meget bedre vaner, så man ikke får så ondt og i hyggelig atmosfære.

Det har været et rigtig godt kursus. Fået meget bedre vaner, og næsten ingen smerter. Det kan varmt anbefales.

Klinikken har stor erfaring med GLAiD-forløb
Forløbet tager udgangspunkt i nyeste forskning og følger de nationale kliniske retningslinjer på området.

Med en lægehenvisning følger gældende sygesikringstakster for både konsultationer og holdtræning samt undervisning. Desuden ydes der tilskud ved medlemskab af sygeforsikringen ”danmark”.

Har du en sundhedsforsikring, så kan du undersøge, om din sundhedsforsikring dækker forløbet.

Kontakt Fysiocenter Haarby, hvis du har yderligere spørgsmål.