På Fysiocenteret er vi 6 fysioterapeuter samt en sundhedssekretær
Fysiocenteret har kompetente fysioterapeuter med mange års erfaring og relevante kurser/uddannelser bag sig, for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling eller træningsforløb til dig baseret på den nyeste faglige viden.
Fysiocenteret er en autoriseret fysioterapiklinik, og dermed godkendt til at modtage klienter med henvisning fra læger, speciallæger, sygehuse, ulykkes- og sundhedsforsikringer. Der ydes tilskud til behandlingerne som medlem af "Sygeforsikringen Danmark".
Fysiocenteret råder over 5 separate behandlingsrum, som sikrer diskretion. En mindre træningsafdeling samt en stor træningssal med diverse cardiomaskiner og MTT-træningsudstyr. Der er nem adgang med automatisk døråbner.
Behandlingstiden for den enkelte klient varierer alt efter, hvilken problematik der arbejdes med.
På Fysiocenteret arbejder vi med en bred vifte af klienttyper. Kroniske diagnosepatienter samt akutte patienter. Dette kan inkludere alt fra genoptræning, smertebehandling, vedligeholdende træning, akut opståede skader samt vejledning til træning.
Vi tilbyder holdtræning som GLAiD-forløb, ryghold, fysio pilates, styrketræning/fitnesshold, Parkinson, superviseret træningshold samt hold i varmtvandsbassin.