Plads til maksimalt 8 personer på holdet
Holdet er til dig, der gerne vil i gang med at træne, enten forebyggende eller med henblik på genoptræning efter en skade.
Holdet superviseres af en fysioterapeut, som holder øje med, at øvelserne bliver udført korrekt, eller guider dig i forhold til, om du skal udfordres mere eller mindre.
Fysioterapeuten udarbejder et program, som gennemgås og udleveres på papir, således at du altid kan gennemgå det, hvis du skulle blive i tvivl. Det kan både være med henblik på træning af en specifik skade eller generel træning. Typisk vil det ikke kun være træning af det påvirkede (skadede) område, men også generel styrketræning for at skabe bedre balance i kroppen.
Holdet foregår med individuel træning og egne øvelser, hvor man både har mulighed for at få trænet balance, styrke, bevægelighed og udspænding til sidst. Derudover er der mulighed for opvarmning på cykel, crosstrainer eller airbike, inden træningen påbegyndes.